Sønderborg

Hvor dieseldramaet fortsætter, vi møder en dame med en pude på hovedet og finder verdens ende – bag ved Føtex…

Tidlig morgen står Thomas op og starter motoren, mens jeg og Raketten får lov at putte os i dynerne en time mere. Vinden står næsten lige ind i næsen, så det er en tur for både sejl og motor ned gennem Alssund. Men en smuk tur. Og en fornøjelse at se de mange både på vandet. Efter nogen timer går vi under Alssundbroen og ind i Sønderborgs Nordhavn. Nu skal vi have det diesel på. Vi leder og leder men kan ikke få øje på et tankanlæg. Vi prajer også et ægtepar i en Dehler, men de er fra Norsminde og har ikke set noget. Øv, dumme havnelods, der står altså at der skulle være diesel lige her og vi har sådan brug for det. Nå, vi må vente til i morgen og tanke i marinaen. Nu skal vi bare under Chr. Xs bro og så ind og ligge lige under Sønderborg Slot, som ligger og vinker til os lige forude.

[…]

Kan man sejle i januar?

Naturligvis kan man det – bare man har varmt tøj på. Faktisk er mit sejlertøj på top-3 over yndlingstøj, for med en go’ uldtrøje og termoteknisk undertøj ad libitum under, kan det klare alt fra kælketure over sort sol i oktober til – ja – sejlture året rundt. Og pludselig forstår jeg, hvordan Raketten i alle disse år har kunnet gi’ den gas i alt salgs vejr, så længe han har haft sin flyverdragt på.

[…]