Juelsminde

Hvor der er vild vandkamp, pigegarden trutter solen ned og jeg møder Henning, der engang fik et “stort” problem med sin nybyggede båd.

På vej til Juelsminde opdager vi, at afløbet til holdingtanken er stoppet, så første stop er slamsugeren eller lorte slangen eller hvad sådan én nu hedder. Det går overraskende nemt. Well, vi havde nok ikke behøvet at klæde os på, som om vi skulle tømme Cheminova… Ikke desto mindre er Raketten rystet i sin grundvold, så han tegner straks et skilt til toiletdøren.

Vi finder en pæleplads i den gamle havn, som vi synes er hyggeligst og knap så poleret (læs: kedelig) som marinaen. Her skal vi hente Rakettens bedste ven, som skal sejle med et par dage. Når man har et enebarn, er det en gave at få venner med på turen.

Vennen har sin storesøster med og vi fejrer gensynet med en stor is. Det er iøvrigt en klar fordel ved Juelsminde: Der er masser af iscaféer og restauranter på havnen. Først og fremmest har Paradis Is en filial, men her er også restaurant På Havnen, med et udmærket café-menukort, rigtig god udsigt og live-jazz om søndagen. Og så er der naturligvis Juelsminde Fisk – den lækreste fiskebutik som også har udeservering. Og – nårh ja – så er der jo den lokale pølsevogn, hvis man vil nærstudere det lokale Juelsmindeliv. Dén kan især anbefales!

Helt overordnet synes vi, at Juelsminde havn er lidt en “Tivoli-havn”. Den kaldes i folkemunde for “Mini-Skagen”, og det er ikke helt forkert, for Juelsminde har et stort opland, og her er mange – som i rigtig mange – der går søndagstur, spiser frokost og lufter motorcyklen. Men omvendt har Juelsminde også rigtig meget at byde på. Her er som sagt alt hvad man kan ønske i mad og drikke, en fin legeplads, en god strand og en stor krabbebro. Og selvom der er et skilt på krabbebroen hvor der står “Kun for børn”, så ser vi adskillige forældre og bedsteforældre på broen. Her er kort sagt myldrende liv. Og ja, jeg elsker fred og her-sker-ikke-en-papskid, men jeg elsker også people watching, og så er Juelsminde stedet!

Ikke desto mindre trænger jeg til lidt alenetid, så mens Thomas ror raketten og bedstevennen rundt i kajakken, går jeg en tur op i Juelsminde by. Det er en typisk provinsby med en lille gågade med kædebutikker og små værksteder med håndgemæng. En af dem har fået en go’ idé: Det er keramikeren, der har sat byens børn til at lave udsmykninger på små keramiske fliser, som ligger mellem brostenene rundt omkring i byen. Det er så fint, og der går helt sport i at finde den næste.

I en sidegade finder jeg Hennings baggårdsloppemarked. Henning gik på pension forrige år. Efter et par måneder blev hans kone Grethe træt af at se ham gå som en løve i et bur, så hun sagde “Enten finder du på noget, eller også går du til lægen og får nogen lykkepiller!”. Og så begyndte han som marskandiser.

Henning og Grethe mødte hinanden til bal i Brandbjerg forsamlingshus. Sådan et rigtigt bal, hvor herrerne sad i den ene side og damerne i den anden “Og så måtte man jo prøve om man kunne se så langt og finde en køn én!”. De blev gift på rådhuset kort efter, men der manglede et vidne, så Henning løb ud og fandt rengøringskonen, som gerne ville være det tredie vidne. Det havde hun faktisk været mange gange.

Henning fortæller at han også har sejlet. Faktisk har han og tre venner engang bygget deres egen 33 fods båd i et værksted i Barrit. “Og tænk sig, vi gik der og byggede hvér eneste dag i et halvt år, men det var først da vi var færdige, at vi opdagede, at vi ik’ ku’ få den ud!”. Så Henning og gutterne rev muren ned, sejlede båden til Juelsminde, og næste dag tog de tilbage til Barrit og murede muren op igen.

På vej tilbage langs stranden, møder jeg Thomas og drengene, som øver udspring fra badebroen. Jeg fremtryller to vandpistoler fra det lokale supermarked, og straks er de ude i en vild vandkamp i bølgerne. Om jeg fatter at 8-årige har så meget energi. Nu har de fået øje på en kæmpe hoppeborg lidt henne ad stranden, og naturligvis skal vi derhen. Heldigvis er der også en kaffebar, hvor vi sidder og nyder at se drengene gi’ den gas i det omvendte bungeejump.

Om aftenen går vi ud på molen, hvor en pigegarder spiller solen ned hver aften. Det er en rigtig hyggelig tradition, hvor man får hilst på de andre sejlere. Og så skal der naturligvis sparkes dæk på broerne. Thomas kigger både, og jeg hygger mig med sære bådnavne. Hvad siger I fx til Hollandske Lickepick? Hvad med jer – har I set nogen sjove bådnavne?

DET SKAL I LAVE:

  • Fange krabber (as usual)
  • Besøge Hennings baggårdsloppemarked i Wedelsgade og få en røverhistorie
  • Tæve hinanden i minigolf
  • Spise lækker fisk

PRAKTISK:

  • Der er ikke mindre end to minigolfbaner lige ved havnen
  • Nogenlunde velassorteret Marineshop
  • Adskillige supermarkeder tæt på
  • Fine toilet- bade og vaskeforhold
  • God badestrand lige ved havnen

Klik på billederne for at se dem i stor version

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.