Vintersysler

Hvor jeg snupper en god idé, Thomas laver en ’indtil-videre-løsning’ og jeg finder et ganske særligt glas.

Ja ja, jeg ved det godt: ”Vintersysler” er en fuldstændig malplaceret overskrift i disse dage. Men det var været helt umuligt at få mig selv til tasterne i det fantastiske vejr vi har haft den seneste måned, selvom indlægget om vintersysler lå næsten klar.

Vi har nydt nydt nydt hver eneste solskinstime – måske fordi det ikke var til at tro på, at det fortsatte. Men nu skal det altså være, så her får i en fortælling om, hvad vi har gået og puslet med i den kolde, lange vinter. Kan I huske den? Nej næsten ikke, vel? Så får I lige en reminder her:

Vi er ikke typerne der bruger vinteren på at skrælle båden fuldstændigt for at rengøre, polere og lakere. Faktisk har vi ikke engang Frigga på land. Så vidt jeg forstår er det et spørgsmål om, hvilken tilgang man bekender sig til, og vi har set tilstrækkeligt mange både vælte i efterårsstormene til at vi tror på at Frigga ligger tryggest i vandet. Og så er vi så heldige at bo fem minutter på cykel fra havnen, så vi kan hurtigt lige smutte forbi og tjekke fortøjningerne.

Med båden i vandet kan vi (læs: min mand) også sejle hele vinteren, og, ikke mindst, er vi de første der tager på tur, så snart den mindste lune forårsvind blæser. Ikke noget med at stå og vente på krantid mens vi kigger længselsfuldt ud over bugten – bare afsted!

Men indrømmet: Vi var da en lille smule spændte på, om Frigga kunne klare isen i havnen. Det kunne hun. Eneste vinterskade var en frostsprængt bruser på agterplatformen.

Og det er i det niveau vores vintersysler kredser; småreparationer og mindre opgraderinger. Fx har manden min løst et irriterende problem på fineste vis. Vi var trætte af at vores bøger altid røg i dørken på bagbord halse, og efter mange mindre gode løsninger, kom han på denne: Et stk plexiglasplade. Den er testet og godkendt og vi er vældig tilfredse!

En anden udfordring har været opbevaring af grøntsager. Da jeg for mange år siden sejlede med en skonnert i det Sydkinesiske øhav, havde vi den slags hængende i fiskenet under loftet, men der var også en del mere plads end i en X-362. Hidtil har vi klaret os med sådan en høj metaltrådkurv, men den er ikke særligt køn. Vores gode venner – Lotte og Henrik – havde samme udfordring, men han nægtede at få uægte metal ombord. ”Det ruster og det er grimt!”. Så Lotte fik en super idé, som jeg har tyvstjålet. En tur i en genbrugsbutik efter kurve i pileflet og så noget snor. Voilá!

Det er jo blevet moderne at strikke sine egne karklude, så den er jeg også hoppet på. Og naturligvis skal de have X-striber. Det er jo ren lir, men den praktiske side er, at vi ved at de hører til båden, så vi er aldrig i tvivl om der er rene karklude eller om vi skal have nogen med. First world problems, ja. Men det ér altså praktisk. Et håndklæde til toilettet blev det også til.

I skal også lige se vores seneste investering: En gammeldags varmedunk! Jeg har ikke set sådan en siden jeg var barn, men de findes altså endnu. Den minder mig om kølige forårsmorgener i min farmors sommerhus, hvor hun lige listede sådan en ind under min dyne. Og så lå jeg der og vågnede til lyden af Giro 413 og duften af blødt brød og cerutter. Det er lige ved at jeg håber, at vi får brug for den i år. Men også kun lige ved.

Næste punkt på to-do listen bliver at gøre noget ved vores agterlanterne, hvor svejsningerne er gået. Det har Thomas foreløbig fixet med isoleringstape. Flot, ik’?! Her i huset hedder sådan en løsning en indtil-videre-løsning, og belært af bitter erfaring, kan ”indtil videre” godt strække sig langt ind i sommeren. Måske man skulle lære at svejse i rustfrit stål?

Alternativt kunne vi spørge i vores nye klub, om der er nogen der kan. Vi har flyttet bådplads til en gammel arbejderklub, Sejlklubben Bugten, og vi elsker det! De bygger og banker og ordner og fikser, og det er lige noget for mig.

Så naturligvis mødte vi op til den årlige arbejdsdag, hvor jeg straks fandt mig selv balancerende på en høj stige i gang med at skrabe vedbend af gavlen på værkstedet.

Der er noget virkelig hyggeligt ved at gå og arbejde sammen. Nogen satte vandslanger op på broerne, nogen spulede terrassen, nogen syede nye klubstandere… og alle gik og småsnakkede, og – ikke mindst – holdt ølpauser og talte om hvor turen går hen i år.

Udenfor var en flok ved at lægge fliser og stille en gigantisk træbænk op. En af dem var en ung tysk gæstesejler. Han var sådan set kun i Aarhus et par dage, men han syntes vi så ud til at hygge os, og det ville han da egentlig godt være med til. Og det gjorde vi – hyggede os. Det er så berigende med alle de røverhistorier, livserfaringer, vittigheder og tips og tricks man kan få lusket med op i ærmet på sådan en dag. Og så fandt jeg en lille perle, da jeg stillede service på plads efter arbejdsmiddagen. Prøv lige at se! Det er da bare ment to be at vi er blevet medlemmer af denne skønne klub!

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.