Aarøsund

Hvor vi pakker os ind i fleecetæpper, klipper Raketten og venter på automatens helbredelse…

Overskyet og 13 s/m fra vest – det river og rusker. Brrr, en kontrast til i går. Frem med varmetæppet, skoldhed kaffe og en go bog, mens Raketten har fået fripas til at ligge i bar røv og game i sin kahyt. Der er dømt doven putte-hyggedag i båden.

Sådan en dag hvor vi kun rejser os fra de varme puder hvis vi skal have noget at spise. Hvor jeg veksler mellem en god bog, mit strikketøj og en kryds & tværs og ind imellem lægger hovedet tilbage og lytter til vinden og bølgerne (og den meget energiske tysker som har besluttet sig for at vaske dæk i blæsevejr) og måske lige falder lidt i søvn, bare ti minutter.

Vi ankom i går eftermiddags efter en skøn tur fra Kongebro med 6 knob og vinden foran for tværs. Egentlig ville vi have været til Barsø, og skulle lige tanke diesel på vejen, så vi stak næsen ind i Middelfart Marina, men betalingsautomaten havde fået hedeslag. “Pyt med det, vi stikker bare næsen ind i Aarøsund”, tænkte vi, men aaaaargh, hvor irriterende!! Den havde også fået et sammenbrud. Jeg var lige ved at blive i møgdårligt humør, men så kom der fire gutter i en jolle. De skulle nå til Kolding i dag og lige nu sejlede de på dampene. Det satte ligesom tingene i perspektiv… Så vi besluttede at blive her i Aarøsund og vente på automatens helbredelse.

Og det er faktisk en meget hyggelig lille havn. Gode faciliteter, fin badestrand og en lille legeplads. Iøvrigt er Aarøsund ikke en by men en landsby med kun knap 300 indbyggere, og det kan man tydeligt mærke, for den største attraktion målt på antal besøgende er den voldsomt store grillbar, som ligger midt på havnen. Egentlig er det ikke helt fair at skrive, for Aarøsund har også et smukt gammelt badehotel, men selvom der er vældig stille har de ikke plads til os, så vi tager en hurtig beslutning og inviterer hinanden på pom’fritter og cacaomælk.

“What! Er den automatisk?!” udbryder en dreng, da han får øje på den gigantiske parasol, der snurrer faretruende rundt foran grillbaren. Nej min dreng, det er bare naturens kræfter, og der står 1-0 til blæsten. Alligevel insisterer vi på at sidde udenfor, dels fordi solen er brudt igennem, men mest fordi der ganske simpelt ikke er plads indendøre. Køen slanger sig hele vejen rundt i lokalet, og de fem(!) unge ansatte styrter rundt i en vild koreografi mellem isvafler og hotdogs. Imponerende at ingen kommer til skade og endnu mere imponerende at alle tilsyneladende tager ventetiden på op mod en halv time med stoisk ro. Vi hygger os glimrende, for vi har fået tiltusket os tre fleecetæpper der er så knitrende nye at vi giver hinanden stød hver gang vi bevæger os. Så det gør vi ikke. Vi sidder bare helt stille og kigger på de lokale. Det er en af mine yndlingsbeskæftigelser – at kigge på mennesker. Et kærestepar med machende fritidssæt (hans skulle nok have været en størrelse større, men man har jo lov at håbe). En hel familie med ikke bare mor, far og børn, men også bedster, fætre og onkler, alle klædt fint på, for nu de skal i byen og spise. En gammel mand med helt nye, skrigende hvide løbesko og en virkelig stor og savlende hund. Tre unge fyre på tunede knallerter som lader som om de ikke bemærker at pigerne kaster stjålne blikke… Så mange mennesker. Hvor er vi bare forskellige selvom vi er ens… Jeg elsker det!

Næste dag skal hele familien i bad, men først skal Raketten klippes, for han er begyndt at bide i sit pandehår. Så vi finder et hjørne med læ og går i krig. Det er ikke nemt i blæsevejr, og midt i det hele går trimmeren død for strøm. Øv. Nå, det blev da hæderligt og afsted til den varme bruser.

Efter et dejligt bad går vi på opdagelse på havnen. Her er ikke meget liv. Et ældre ægtepar kommer trillende med fuld oppakning; nu skal de vist på sommertogt. En fisker står og renser sine net; her er vel en håndfuld virksomme fiskerbåde. Men så finder vi Aarøsund bådebyggeri. Det er godt nok lukket lige nu, men vi kan vel godt kigge? Det ligner en meget virksom bådebygger, for i gården står værktøj og maskiner klar til brug og rundt omkring ligger zinkanoder, rørfittings og træstykker i alle mulige størrelser sirligt sorteret og stablet. Et vindue i værkstedet er gået itu og vi kigger ind. “Uuuh det dufter fantastisk”, udbryder Raketten. Og det gør det. Af træ og olie og friskt gummi og tjære. Nøj hvor gad jeg godt kigge med, når han arbejder derinde.

Tidligt næste morgen stikker vi videre sydpå. Dielseautomaten ligger stadig brak…

DET SKAL I LAVE:

  • Opleve lokalkolorit på havnens grillbar – der er rushhour mellem 18 og 20
  • Bade fra den fine lille strand – men kun hvis der ikke er så koldt som da vi var der
  • Gå aftentur på den lange mole som omkranser havnen

PRAKTISK:

  • Fine toilet- og badefaciliteter
  • Lille vaskeri midt på lystbådehavnen
  • Nærmeste dagligvarebutik er på campingpladsen,1.6 km fra havnen.

Hvis du klikker på billederne nedenfor, kan du se dem i en større version:

2 tanker om “Aarøsund

  • Fantastisk beskrivelse. Også det vi ser, når vi er på ferie. Er så sjovt at droppe ned på en bænk og bare iagttage alle de forskellige mennesker. Og sjov med din beskrivelse af stedet. Er kommet der meget, da det er en af vores første havne efter vores hjemhavn. Vi var der for 1,5 uge siden og fik da lige genopfrisket miljøet igen.

    • Hej Rikke, tusind tak 🙂 Ja det er simpelthen min yndlingsbeskæftigelse, og der er rig mulighed for det når man sejler rundt til de forskellige havne. Vi skal bestemt også til Aarøsund igen. kh Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.