Lyø

Efter Svendborg trænger vi til øliv. Der er noget helt særligt ved at være på en ø. Måske er det overskueligheden? Måske det at mulighederne er begrænsede, så der ikke er så meget at vælge imellem? I hvert fald sænker der sig en skøn ro, når dagens sidste færge er sejlet.

IMG_4033

Turen til Lyø er desværre for motor, for vinden er i stik vest. Vi var her også sidste år, men da var det koldt og blæsende, så vi snupper en lakridspibe og glæder os til at opleve øen i bragende solskin som i dag.

IMG_4053

Lyø har noget så oldschool som en rigtig ægte havnefoged. Ikke en automat med pinkoder og nøglekort, nixen bixen. Den eneste måde man kan betale havnepenge er ved et levende meneske af kød og blod – og det i allerbogstaveligste forstand. John havnefoged er nemlig et varmt menneske og han er glad for sit job. Turen rundt til de ca. 50 både i havnen tager adskillige timer, for han skal lige slå en sludder af med hver båd, hilse hjerteligt på gamle kendinge og tage godt imod nye.

IMG_4026

John og hans kone arbejdede oprindeligt på Danish Crown i Faaborg. Da slagteriet lukkede, måtte de finde på noget andet, og pludselig var jobbet som havnefoged ledigt. Konen ville gerne hjem til Lyø, og da muligheden for at hun kunne forpagte købmanden opstod, var sagen klar. John og Anne-Mette flyttede til Lyø.

– Men de er jo nogen røvere og banditter og mordere hele bundtet!, udbryder han med et skævt smil, – For Lyø er jo sådan set lissom Englands Australien!

Øens oprindelige befolkning uddøde i 1500-tallet efter epidemier og plyndringer. Men så en gang i syttenhundredegrønhvidkål var der nogle fæstebønder på Holstenhuus, som havde lavet ballade. Godsejeren gav dem valget mellem at blive hængt eller at blive sendt til Lyø. De valgte det sidste, og lige så stille byggede de det lille øsamfund op.

IMG_4054

Raketten har fået feriekuller og keeeder sig. Så vi laver en hvad-skal-vi-lave-skål, hvor vi lægger en masse små sammenkrøllede lapper papir med ting man kan lave. Raketten har bestemt hvad der skal stå på hver seddel. På den første han trækker står der “tisse”, så han går ud og tisser. Den næste står der “spille strandtennis” på. Jubi! Af sted med os til legepladsen. Jeg vinder – knebent, Raketten får sølvpokalen, og far får røvpokalen, som vi kalder den. Det gør han altid. Vi bliver enige om, at man godt må slutte tennismatchen af med en tur til havnens pølsevogn, selvom man ikke har trukket sedlen med “spise en fransk hotdog”.

IMG_4030

IMG_4029

Om aftenen ror vi en tur i gummibåden og ser på solnedgang mens vi spiser Prinzenrolle og jeg fortæller historier om alle de ulykker jeg lavede da jeg var barn. Særligt den om dengang jeg smurte morfar ind i skosværte mens han sov, får Raketten til at sprutte af grin.

Version 2

IMG_4232

Næste dag tager vi på cykeltur. Ikke fordi Lyø er særligt stor, men fordi det er hyggeligt at cykle. Vi vil besøge Danmarks mindste søfartsmuseum, hvor Susi og Viggo udstiller en broget og sælsom samling fra Grønland, Brasilien, Tonga og andre eksotiske steder, og hvor Susi fortæller skrøner fra de syv verdenshave. Men det lille museum er lukket. For Viggo er død. For 14 dage siden. Vi sender en varm og kærlig tanke til Susi og hendes hjertes kaptajn, og håber – helt egoistisk – at Susi vil gøre alvor af at lave et skrøneværksted. Det vil vi helt sikkert besøge næste gang vi er på Lyø.

IMG_4059

IMG_4055

I stedet cykler vi hen til Lyø kirke, for at lede efter en ganske bestemt gravsten. Det er ikke Viggos, for hans aske skal strøes i havet ud for Lyø til august. Men John havnefoged fortalte om en præst, der havde sit embede på Lyø i slutningen af 1800-tallet. Han var en bister mand, og ingen på øen kunne li’ ham. Faktisk var han så frygtelig, at han gik under navnet Skraphat. Men menigheden kom på noget af en opgave, da præsten døde, for hvad skulle de skrive på hans gravsten? Man kunne vel ikke skrive, at han var et skrækkeligt menneske?!? Den diplomatiske løsning kan man se på gravstenen, som står lige uden for indgangen til kirken: Han gjorde hvad han kunne.

IMG_4061

IMG_4071

Aaaargh hvor er vi blevet sultne! Så vi begiver os til Café Lyø, som har til huse i den gamle skole. Caféen var lige ved at lukke i foråret, men så greb fire unge fyre chancen og fik lov at forpagte stedet. Oskar, Alex, Johnson, og Urs hedder de, og de er alle kommet på øen siden de var børn. Sommeren over bor de hos Oskars bedstemor, og mens de pukler i caféen, vasker hun deres tøj. Det synes de er en fin ordning. Og foreløbig ser det ud til også at være en gevinst for øen. Faktisk har de så stor succes, at folk har stået i kø for at få bord. Det kan jeg godt forstå, for her er brandhyggeligt i deres have omgivet af byens pittoreske bindingsværkshuse, stokroser og kastanjetræer. Åbningstiden er “kl. 11 til sent”, og menuen byder på pizzaer bagt i stenovn, pastaretter, vin og diverse specialøl. Og så naturligvis kage til kaffen. Vi kan i dén grad anbefale Cacio e Pepe og Spicy Pork Pizza.

IMG_4201

IMG_4221

Vi cykler videre til Lyø Købmand for at købe lidt ind. Uden for købmanden sidder en blanding af lokale og sommergæster med deres is og høkerbajere. Jeg falder i snak med en flok unge ude fra ø-lejren. I denne uge står den på nordisk folkemusik. De er alle kommet på ø-lejren som børn, og nu tager de selv afsted. Også selvom – eller måske netop fordi – den stadig står på fælles-sovning i store militærtelte, tømning af lokumsspand og iskolde brusebade i det fri. Der går et sus igennem flokken da jeg fortæller dem, at vi netop har opdaget et sted på øen, hvor man ganske gratis kan få sig et varmt brusebad. – Okay, dét fortæller vi ikke til de andre!, udbryder en ung fyr, og jeg lover at holde hemmeligheden mellem os.

IMG_4219

IMG_4204

Imens har Thomas og Raketten opdaget en anden skat: En branddam fyldt med ænder, tudser og skinnende blå guldsmede. Og ikke nok med det, her er også et skur fyldt med undervandkikkerter, fiskenet og – oh fryd – waders i både voksen og børnestørrelse! Naturligvis springer de begge i, og mens jeg bliver på bredden og passer godt på en vaffelis, fanger de sære små dafnier og vandnymfer og hvad den slags kriblekrable nu hedder.

IMG_4209

IMG_4217

IMG_4215

DET SKAL I LAVE:

  • Bade i det lækre, klare vand
  • Spille beachwolley – der er net på havnen
  • Prøve om I kan få klokkestenen til at ringe
  • Blive rundtossede på drejerundteren på legepladsen
  • Fange dafnier og haletudser i branddammen – I kan låne både waders og net i skuret
  • Drikke bobler og spise stenovnsbagt pizza på Café Lyø

PRAKTISK:

  • Udmærkede toilet- og badeforhold, samt vaskemaskine. Husk 10’ere!
  • Lyø købmand har et fint udvalg af dagligvarer

SMÅ HEMMELIGHEDER:

  • John Havnefoged er go’ for en røverhistorie – og hvis der kommer øl på bordet, bliver den rigtig go’!
  • Havnefogedens kone er efterkommer af røverne og banditterne fra Holstenhuus – og så er hun i øvrigt øens købmand
  • Der findes et sted på øen, hvor man kan få et gratis, varmt brusebad. Men jeg har lovet de unge på ø-lejren ikke at sige hvor

2 tanker om “Lyø

  • For at supplere din oplevelse på skolecafeen, så vil jeg godt anbefale deres fantastiske pommes frites, stegt i jordnøddeolie. De smagte bare af mere.
    I det hele taget et fantastisk sted.

    • Hej Steen, ja Lyø er virkelig fantastisk 🙂 Vi hørte godt rygterne om de himmelske fritter, men de var udsolgt, så det er perfekt at læse en førstehåndsanmeldelse – tak for det 🙂 kh Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.