Dyvig bro

Efter en forrygende sejlads over Genner bugten lister vi os gennem den kun fem meter brede kanal midt i Stegsvig. Man kan næsten røre stranden på begge sider og Raketten kravler op i masten og dirigerer os igennem. Inde i vigen skal vi vælge om vi vil gå til styrbord ind i Dyvig bådelaug eller til bagbord ind i Dyvig Bro. Vi kan ikke stå for det idylliske Dyvig Badehotel, der er som taget ud af en gammel dansk film, så valget falder på Dyvig Bro.

DSCF3183

DSCF3355

Da vi nærmer os havnen kommer en granvoksen mand i en alt for lille og alt for gammel gummibåd os i møde. Det er havnefogeden der byder velkommen og anviser en plads i havnen – kun afbrudt af, at han engang i mellem liiige skal pumpe luft i gummibåden. Hvis det blæser når man skal lægge til, giver han gerne et lille puf ind mellem pælene og hjælper med fortøjningerne. Det er en sjælden service og ikke nok med det – der er faktisk to af dem. De er brødre – Larsen og Larsen – og de forpagter havnen, hvilket måske forklarer det høje serviceniveau, som osse indbefatter levering af morgenbrød direkte ind under sprayhood’en kl. 7 om morgenen. Eller også er det bare den sønderjyske ånd: Glæde, gæstfrihed og imødekommenhed.

DSCF3406

DSCF3231

Naturligvis er her også rigtig mange tyske både. Faktisk viser en hurtig optælling, at 80% af bådene i Dyvig Bro på denne dag er tyske, og det er ikke så underligt. Ikke blot fordi vi geografisk er tæt på Tyskland, men også fordi tyskerne elsker at sejle. Så snart der er bare den mindste vind, kaster dig sig ud i alt hvad der kan sejle, og de sejler langt! Hvad vi ikke har mødt af små bitte både fra laaangt nede i Tyskland, og når lugen går op, så vælter der en langlemmet tysk familie med fire børn ud. Det er da sejlerglæde!

IMG_3959

Noget der til gengæld undrer mig er størrelsen på deres nationalitetsflag. Vi andre snobber rundt og holder øje med om vores flag lige nøjagtigt rører ved havoverfladen, og om det er falmet eller flosset. Og hvis naboen glemmer at tage sit flag ned ved solnedgang, så er vi der straks med en bemærkning om Fanden (og hans pumpestok). Men tyskerne – som jeg ellers anser for at have en vis national stolthed – de sejler rundt med små bitte lommetørklæder, og det der med at tage det ned for natten, det tager de ikke så tungt. Men måske den sidder et andet sted end i flaget – den der tyske nationalfølelse? Jeg må spørge min søde tyske nabo Franka om det når vi kommer hjem.

I mellemtiden er vores dejlige venner, Børnelægen og Lysmanden og deres tvillinger anduvet Dyvig Bro. Det er så fedt at mødes med folk man kender, for det er en helt anden måde at være sammen på, når det er på ”fælles ukendt grund”. Og apropos ukendt grund, så kaster vi os straks ud i en opdagelsestur langs vandkanten, hvor vi finder en lille tømmerflåde, som naturligvis skal afprøves. Og der er jo også en snegl der skal reddes fra druknedøden… Og de krabber fanger jo heller ikke sig selv, vel?!

DSCF3333

DSCF3342

DSCF3306

DSCF3294

Og sådan gik den dag… Nårh ja, der var jo også noget med en enkelt Dark & Stormy i cockpittet hos Børnelægen og Lysmanden efter ungerne var puttet. De har i øvrigt en næsten ægte le Klint med, som de hænger op efter mørkets frembrud. Man sku’ jo nødig gå ned på udstyr…

DSCF3314

Næste dag trænger vi til at få tanket op i køleskabet, så vi tager et par af de gratis lånecykler og begiver os de små 4 km. til Nordborg, som er nærmeste indkøbsmulighed. Turen er rigtig smuk, og vi samler blomster i grøftekanten for at se hvor mange forskellige vi kan finde. Kornblomster, Smørblomster, Regnfang, Snerler og Mælkebøtter… Pludselig får jeg flashback til dengang jeg var otte år og sad sammen med min far i en grøftekant lidt uden for Laurbjerg. – En rrrrr… , sagde han med forventning i blikket, og rakte mig en fin hvid blomst. Og så mig: – En rølikke! Og så stoltheden. Jeg kunne bedst li’ Torskemund. Den lignede et lille kunstværk, syntes jeg.

DSCF3379

Da vi krydser bygrænsen til Nordborg, slår det mig: Det er dét her, de taler om inde i TV-Avisen, når de med alvorlige miner siger udkantsDanmark. Det er helt tydeligt, at Nordborg har været en driftig by, dengang i 60’erne og 70’erne, hvor Danfoss tiltrak ufaglært arbejdskraft i massevis. Det var storhedstiden. Sådan er det ikke mere. I dag er det meste af produktionen flyttet til udlandet og tilbage er de højtuddannede ansatte, specialisterne, der foretrækker at bo i de større byer.

Nu er husene tomme og de forladte butiksskilte peger bagud mod en tid der ikke findes længere. Det er trist. Men det er også meget ærligt og autentisk. Og på en måde langt mere befriende end de kæde-købstæder vi ofte møder, hvor alle de fantasiløse konceptbutikker ligner hinanden og hvor der hver fredag er open-by-night. I Nordborg lukker boghandleren klokken fem, for der er alle gået hjem.

DSCF3346

Tilbage i Dyvig Bro skal vi lige have en dukkert. Vigen byder desværre ikke på badestrande og vandet er osse lidt mose-sø-tis-agtig med en umiskendelig smag af alger. Men hotellet har begået den genialitet at lægge en oppustelig hoppeborg (!) ud midt på vandet, og så er der jo ingen vej uden om. På med våddragten, ud i gummibåden og afsted til hoppeborgen. Sjov og leg og fysiske udfordringer i et par timer og så hjem i køjen efter en lang dag på skønne Als.

DSCF3264

DSCF3266

I morgen vil vi gå en tur rundt om Oldenor og se om vi kan spotte den Kongeørn, som skulle bo derude, inden vi drager mod nord.

 

DET SKAL I LAVE:

  • Gå på blomsterjagt i grøftekanten og lære navnene at kende. Især Rølikke og Torskemund.
  • Lege tarzan på vand-hoppeborgen.
  • Fange krabber
  • Drikke afternoontea og spise lagkage på Dyvig Badehotel.
  • Finde den forbistrede Kongeørn (den er tilsyneladende meget genert)

PRAKTISK:

  • Rigtig lækre toilet- og badeforhold
  • Nærmeste indkøbsmulighed er i Nordborg
  • Der kører gratis shuttlebus fra masteskuret i Dyvig til Nordborg og Danfoss Universe
  • I kan bestille morgenbrød hos havnefogeden – med levering i båden

SMÅ HEMMELIGHEDER:

  • Du skal have virkelig stærke arme hvis du er over 15 år og skal hive dig selv op fra vandet på vand-hoppeborgen. Jeg taler af bitter erfaring…

 

4 tanker om “Dyvig bro

  • Marie,det har være fantastisk for mig at følge i tre igennem dine beskrivelse af danske øer. Billeder er smuk og “raketten” er unik!! ” Sturemanden” må være megen stolt af i to besætninger!!! bacioni nonna Maria! 🙂

  • Skønt at gense og læse om Dyvig Bro – som vi besøgte for første gang for 2 uger siden. En hemmelig lille perle (ihvertfald hvis man kommer fra København 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.