Når skruen er løs

Se lige her: sol, sol, sol. Perfekt vejr til årets første længere tur. Det er fredag aften, og vi er klar i startboksen. Båden er pakket med badetøj og take-away sushi, for manden har fødselsdag og vi glæææder os til at chille på Tunø. Afsti afsted, fortøjningerne kastet, manden ved roret…

Men båden flytter sig ikke. Som i overhovedet ikke. Hverken i frem- eller bakgear.

Ned i motoren og kigge. Alt ser perfekt ud. Hvad så? Kan skruen være røget af? Neeeeej vel? Hm… Måske? Mig i en våddragt og ned i det virkelig VIRKELIG kolde vand. Det er for mørkt og vandet i havnen er for plumret, så jeg kan intet se.

Ååååh, det er næsten ikke til at bære! Der skal en hel del kølig hvidvin til at vende aftenen, og så ellers i gang med netværket. Der er fuld opbakning på de sociale medier, og mine lettere berusede veninder, der er til SPOT festival, tilbyder straks at stille op i lyserød spandex og goggles, hvilket vi dog takker pænt nej til.

Lørdag morgen kommer Ras i fuldt UV-jagtudstyr og springer i havnen. Han konstaterer straks, at skruen er væk. Hm… så ved vi dét… Vi må ganske enkelt have tabt den sidste søndag, da vi kom i havn for motor efter en lille tur til Marselisborg, så den må ligge et eller andet sted i havnebassinet og grine ad os. Ras dykker rundt i en halv times tid, men det eneste han finder er en masse tomme dåser, en indkøbsvogn og den gaffel vi tabte sidste sommer. Men ingen skrue. Hm… Øv… Pis…Det gode er, at vi ikke tabte skruen midt på Aarhusbugten i vindstille, eller endnu værre på vej i havn i dårligt vejr. Så ingen døde, ingen sårede. Men aaargh hvor er det ærgeligt!!

Heldigvis er der jo ret hyggeligt her i Aarhus lystbådehavn, så vi bliver weekenden over og hygger med de mange venner, der har hørt rygtet om den løsagtige skrue og liiige skal høre seneste nyt. Venner og bekendte og sågar vildt fremmede ringer og kommer forbi med gode råd og tilbud om hjælp, og et par studerende – der egentlig skulle læse til eksamen – dykker ned med de største svømmefødder jeg nogensinde har set. Når vi ikke holder øje med de mange eftersøgningshold mens vi drikker uendelige mængder iskaffe med vores gæster, læser vi Jumbobøger i hængekøjen. Og tager en tur i kajakken. Og hejser ungerne op i masten. Og laver lidt småreparationer. Og plyndrer byens bedste fiskehandler. Og i det hele taget bare nyder, nyder, nyder, at sejlsæsonen er begyndt.

Og – nåh ja – tager en tur i AFI og kaster 7.000,- efter en ny skrue. Er der nogen, der skal have noget med?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.