Kongsgårde

Hvor det næsten er som en vejfest i 70’erne, og hvor Anne Britt møder en mink, vi hører om tragedien bag broen og får øje på et isbjerg.

“Nu skal du ikke skrive for pænt om os”, brummer han og blinker til mig, “vi vil ikke ha’ at her kommer alt for mange!”. Han er en klassisk grå guld sejler: Godt solbrændt selvom foråret har været elendigt, gråt fuldskæg, rød skovmandsskjorte og en smøg i mundvigen. Vi faldt i snak, da han undrende spurgte mig hvorfor jeg fotograferede lokummet. 

 Kongsgårde er en lille bitte havn, beliggende i Begtrup Vig på Djursland. Faktisk er det bare en bådebro med plads til 15-16 både, hvis man pakker sig lidt. Broen er ejet af Sejlklubben Bugten, som bor midt i Aarhus. Den historie vender jeg tilbage til.

For vigtigst af alt: Her sker ikke en papskid, og det er jo lige som vi bedst kan li’ det. Og så er her smukt. Ikke så øde og naturskønt som fx. Langør, men dejligt.

Vi tager på opdagelse i kajakken og stand up paddlen, og finder en virkelig stor sten og et gammelt pibehovede i porcelæn. Der er nok en gammel skipper, der har ærgret sig. Ved et forfaldent brohovede øver raketten udspring.

Da jeg fortøjrer kajakken lægger jeg mærke til, at der sidder et lille messingskilt på pullerten, hvor der står “Røde Wilfred”. Faktisk er der et messingskilt på hver eneste pullert, hvor der står navne som “Tille” eller “Gandalf”. Det er en slags “sponsorskilte” fra dengang Sejlklubben Bugten skulle bygge broen op. De medlemmer der donerede penge til opbygningen, fik et skilt med deres bådnavn på en af pullerterne. “Og det er jo lidt hyggeligt, for de fleste er her ikke mere, men så kan vi mindes dem”, fortæller Anne Britt, der kommer smilende hen ad broen.

Anne Britt fortæller, at klubben kom her længe før de købte Kongsgårde bro for 26 år siden. Men dengang var broen nærmest livsfarlig at lægge til ved. Den var faldefærdig og usikker, men her var så skønt, så de kom her alligevel. Det var en lokal fisker der ejede broen. Han plejede at køre frem og tilbage til sin fiskerbåd i sin traktor, men en dag kørte han ved et uheld udover broen og døde. En mand i sin bedste alder. Sikke en tragedie. Enken kunne ikke overskue at beholde broen, så hun solgte den til Bugten for en krone. Og så gik de ellers i gang med at bygge den op igen. Enken bor her endnu. I det gule hus lige bag ved klubhuset.

Vi beslutter os for en lille tur ud over engen, hvor det vrimler med smukke markblomster og kvidrende fugle. Jeg bliver helt hypnotiseret af markerne, der står og bølger i vinden som et hav. I en lille samling træer opdager vi en Fiskehejre-koloni. De har bygget kæmpe store i trætoppene, og vi sidder i lang tid og kigger derop, mens de store fugle bringer mad til deres skrålende unger.

Om aftenen bliver vi inviteret på grill-hygge af de grå guld’er fra Bugten. Klubhuset er indrettet med gamle signalflag som snor sig om de synlige tagspær og hanebånd, og på bordene står femarmede lysestager. Med fin sans for historien er væggene pyntet med gamle blokke, bådshager og andre redskaber, som medlemmerne har fundet rundt omkring. Der bliver grinet højt og meget omkring de to langborde. Flere rejser sig og fortæller en vittighed til hele selskabet. Min mand konstaterer, at sidst han oplevede det, var engang i 70’erne til vejfest ude på landet. Lotte rejser sig og synger en jazz-ballade, og Anne Britt fortæller, at hun så en mink i går aftes – ude på broen! Den gik endda ombord på nogen af bådene! Hun fremtryller straks et foto-bevis, og fortæller at mink er vanddyr. Det anede jeg ikke.

Vores gode venner er kommet forbi med et telt og deres tre skønne børn. Vi putter os i klubhuset med irish coffee og backgammon mens solen går ned og ungerne ligger i teltet og fniser.

Da vi går tilbage til båden går det op for mig, at vi tydeligt kan se Isbjerget inde på Aarhus Ø. Tænk at vi er så tæt på byen og alligevel så uendeligt langt væk.

DET SKAL I LAVE:

  • Fange krabber og ålekvabber
  • Padle rundt i Begtrup vig
  • Sidde på broen og holde udkig efter sæler
  • Nyde roen
  • Hvis I er heldige at nogen af folkene fra Bugten også er der, så gå op og spis sammen med dem og få en røverhistorie. Det er vildt hyggeligt.

PRAKTISK:

  • Lidt primitive, men ok toilet- og badeforhold.
  • Velassorteret Dagli’ Brugs lige ved havnen. De har åbent hver evig eneste dag kl. 9-19.
  • Der er ikke vand på broen, men man kan låne en stor vanddunk i klubhuset.
  • Fin lille sandstrand lige ved broen.

Klik på billederne for at se dem i større format:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.