Endelave

Hvor jeg får et kæmpe blåt øje, vi møder en gris med virkelig store nosser og tramper i plæwer.

Så sidder jeg her som en gammel sørøver, med et kæmpe sæweøje. Aaargwww! Dén historie vender jeg tilbage til, for nu er vi gået i havn på Endelave.

Jeg må indrømme, at jeg bedst kunne li’ den gamle havn. Før moderniseringen. Vi var der for første gang for ti år siden, hvor vi en solskinseftermiddag listede os over det lave vand, og var den sidste båd der blev lukket ind, før havnefogeden trak et tov tværs over havnehullet.

Og så lå vi der, klods op ad færgen, midt mellem 40 godt pakkede både. Broerne var slidte, og der lå enkelte fiskerbåde, der stadig insisterede på at være til gavn. Om aftenen drak vi kølig hvidvin, mens et par gamle gutter spillede ”Min Amanda var fra Kerteminde” på trækharmonika og sav (!). Det var virkelig en tidslomme. Og selvom jeg måske vil blive beskyldt for at være søromantiker, så er det altså den slags oplevelser, som jeg elsker.

Nu er Endelave havn blevet både udvidet og moderniseret. Med en stor pose penge fra A.P. Møller fonden, og med royalt besøg ved indvielsen. Det er en lækker havn. Ingen tvivl om det!

Men i dag er det mere selve øen, vi kommer for.

Havnen ligger for enden af en lang tange med lavt vand på begge sider, og det er en smuk tur at gå. Sidst vi var her, fik raketten øje på en mand i waders, der gik rundt med en spand langt ude. Han bad straks om at få skoene af (altså Raketten – ikke manden), og vadede målbevidst ud til manden, som indviede ham i hvordan man fanger sandorm. Vi gik der i flere timer og lod vores bare tæer synke dybt ned i det plæwrede sand, mens vi fangede sandorm og små krabber. Det var virkelig en stjernestund! Og naturligvis skal vi gøre det igen.

På havnen er der en fin krabbebro og to tømmerflåder som børnene kan trække sig frem og tilbage på. Det giver nogen seje brag og en masse vandsprøjt når de banker ind i hinanden. Der er også en fin krabbebro, og Raketten møder hurtigt to piger fra en af nabobådene. Da vi spørger ham hvad de hedder, svarer han ”Det ved jeg ikke, men den ene er sygt go’ til at fange krabber!!”. Jamen hvad andet er vigtigt at vide for en 8-årig?!

Det skulle da lige være at ”Hun er eddersej til at kæmpe” og (konstaterer vi forbløffede) hun synes det er sjovt at hjælpe Raketten med opvasken – i hvert fald når det foregår til høj musik og grin i kahytten.

Om aftenen går vi en tur på det gamle havneleje og kigger på de store sejlbåde, der ligger fortøjret der. Og så får vi et stempel i Ø-passet, som er en super fin opfindelse. Det ligner et rigtig pas, og indeni er der en side om hver af de danske småøer. Når man kommer til én af øerne, kan man lave et stempel på en lille metalplade, som typisk hænger på havnen. På Bågø fandt vi den dog ikke, og på Lyø er den i købmandsbutikken, men spørg havnefogeden – han ved det nok. Selve passet står i en stander på de fleste småøer, og ellers kan man få det tilsendt fra www.danske-smaaoer.dk.

Næste dag beslutter vi os for at tage en cykeltur rundt på øen. På mystisk (og irriterende!) vis er jeg kommet til slette de fleste billeder fra denne tur, så I må nøjes med at forestille jer Lægeurtehaven, som er rigtig fin og hvor to italienere serverer kaffe og de lækreste økologiske pizzaer. I må også selv forestille jer Røghuset, hvor vi købte to stykker røget laks, som vi gav 84 kr for (!!). Men hvad I til gengæld kan få at se, er også dagens oplevelse for Raketten, nemlig en orne med virkelig store nosser! Desværre lykedes dig mig ikke helt at få dem foreviget, men måske I kan ane omfanget. Han og jeg var i hvert fald imponerede, mens Thomas konstaterede at han har kastreret flere grise end Raketten har fanget krabber (og det er ikke så få!!).

Lidt længere henne ad vejen stopper vi ved en grøntsagsbod og opdager at laden bagved er fyldt med klenodier, så vi kan ikke lade være med at liste ind og kigge. ”Næææh”, udbryder Thomas, ”det er jo et stykke krigshistorie!”. For der står en oldgammel Ferguson traktor. Måske har den slæbt kanoner op ad stranden i Normandiet, da de allierede invaderede Europa på D-day. I hvert fald er den kommet til Danmark med Marshallhjælpen efter 2. verdenskrig. Tænk hvad sådan en fætter har oplevet! Ved siden står endnu et klenodie; en smuk, gammel, men også meget støvet Opel Rekord med metallicgrøn lak og vinger. Wauw!

På tilbagevejen slår vi et sving omkring det nedlagte mejeri, for sidst vi var her, var der et virkelig godt loppemarked. Jeg kan huske at vi gik ind i en af de store, kølige længer, hvor loppefundene stod i stabler. Lidt fjernt, og med en smule ekko, kunne vi høre en ridset grammofonplade der spillede tysk schlagermusik. En virkelig syret oplevelse – og også lidt uhyggelig – indtil vi fandt ud af, at det bare var loppe-ejeren Bjarne der sad i et hjørne og hyggede sig med en kop kaffe og lidt musik. Men loppemarkedet er væk – eller det vil sige, porten derind er sømmet til. For Bjarne er død. Der står stadig en 10-20 gamle cykler og en enkelt barnevogn udenfor laden, som et sidste vidnesbyrd om en gammel samler.

Tilbage fra cykelturen skal vi have en dukkert, så vi går ud på den lille badebro, som er lige ved broerne. Desværre er vandet ret lavt, og det er slet ikke nok for Raketten, så han inviterer de to piger fra nabobåden over for at springe i havnen fra hækken af Frigga.

Først da de har helt blå læber, kryber de i deres badekåber, kravler op på bommen og spiser saltstænger og fniser.

Og nårh ja, så var der jo lige det med sæweøjet. På vej herover lå vi og bankede op og ned i en dum sø, og da jeg skulle ned ad trappen til salonen, snublede jeg og væltede lige over i gaskomfuret. Det kostede et stort blåt mærke på låret, et blåt øje og en meget skæv kedel. Så nu må vi koge vand i en gryde, og jeg må enten fortælle historien igen og igen, eller gå med nogen virkelig store Jackie O. solbriller. Jeg tror jeg vælger det sidste.

DET SKAL I LAVE:

  • Gå ud på det lave vand og fange sandorm. Hvis I har mindre børn, vil de hvine af fryd over det varne plæwrede sand!
  • Gå tur i det store fredede naturområde ’Øvre’ og finde vilde kaniner.
  • Tage på rundvisning i Lægeurtehaven.
  • Prøve at dyppe lys i Lysstøberiet.
  • Lede efter det loppemarked, jeg gik glip af, men som angiveligt skulle være i nærheden af ø-lejren.

PRAKTISK:

  • El, vand og bad er gratis når havnepengene er betalt.
  • Virkelig store og lækre badeforhold!
  • Mulighed for at vaske og tørre tøj.
  • Der er en lille købmand med begrænset udvalg. Bemærk at den har middagslukket.
  • Mange fine restauranter og caféer.
  • Den bedste sandstrand er på sydsiden af øen. Vi har dog ikke været der.
  • Der er en lille grillcafé med minigolf og cykeludlejning lige ved havnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.