Faaborg

Hvor vi giver den fuld gas i havnebadet, får en øl i et havneskur og overvejer en karriere i havnerundfarts-branchen.

Efter to skønne solskinsdage i Dyreborg siger vejrudsigten regn og blæst, så vi stikker næsen ind i Faaborg havn en dags tid eller to. Som vi plejer søger vi først ind i gamle havn, og vi glider lige ind på en pæleplads. Eller glider og glider… Vinden driller og nabobåden kan ikke bestemme sig for hvordan han vil ligge, så vi sejler lidt i ring i havnebassinet, mens de andre sejlere spørger, om vi er en havnerundfart, og om vi giver en tur. Men da vi endelig har fastgjort den sidste fortøjning, kan vi se at det er havnens bedste plads.

[…]